Handelsbetingelser

Handelsbetingelser

Disse betingelser gør sig gældende for alle ordrer på www.byacre.com til Danmark, Grønland og Færøerne

Generel information
Din kontraktmæssige partner for alle ordrer indenfor dette onlinetilbud er byACRE:

byACRE ApS
CVR: 30606280
I.C. Modewegsvej 1
2800 Kgs Lyngby
(+45) 33 44 55 44
contact@byacre.com

Vi sælger kun produkter til kunder over 18 år.

For forretningsforhold mellem byACRE og brugeren (herefter kaldt ’kunden’) gælder følgende handelsbetingelser udelukkende i den aktuelle version på tidspunktet for ordren.

Indgåelse af kontrakt
Tilbuddene på denne hjemmeside repræsenterer en ikke-bindende invitation til kunderne om at lægge en ordre hos byACRE. Ved at klikke på ”Køb”-knappen i købsprocessen, accepterer kunden at købe produkter, som er i kurven, og dermed er ordren legalt bindende. Når ordren er lagt kan vi forsøge at imødekomme ændringer (f.eks. ændring af leverings adresse eller annullering), men vi kan ikke garantere at de kan lade sig gøre. Kunderne modtager en ordrebekræftelse og accept af ordren via e-mail straks efter, at ordren er overført.

Personlige oplysninger og kommunikation
Når du gennemfører en ordre i vores webshop vil du blive bedt om at udlevere information til os omkring dit navn, telefonnumer, e-mail adresse og leveringsadresse.

Vi bruger kun disse informationer til at gennemføre og sende din ordre til dig. Din e-mailadresse bruger vi til at sende dig en ordrebekræftelse. Dit navn, adresse og telefonnummer sættes på en label, som vi sætter udenpå kassen. Det kan ske, at vi, eller vores fragtfirma bruger disse informationer til at kontakte dig i tilfælde af, at der opstår spørgsmål eller problemer med din ordre.

Betaling
På byACRE webshoppen kan du betale med:

VISA/Dankort
Visa Electron
MasterCard

MobilePay
Vi bruger den online betalingsplatform Stripe, hvilket sikrer en sikker og enkrypteret betaling.

Købsbeløbet hæves ikke fra kortet, før ordren er afsendt fra os.

Priser
Alle priser på webshoppen er slutpriser og indeholder moms.

Kunder udenfor EU er selv ansvarlige for at betale told og lokale skatter i deres land.

Levering

Leveringstid DK: 1-3 arbejdsdage i Danmark - Grønland og Færøerne væsentlig længere.

Leveringsomkostninger:
Ordrer over 800kr:
Leveres gratis i Danmark - Fragtprisen til Grønland og Færøerne er 745 kr.

For ordrer under 800kr, samt ordrer som er lokationsafhængige, vil leveringsomkostningen blive vist ved kassen, når leveringsadressen er indtastet.

Skader under fragt
I tilfælde af, at produkter og/eller emballage leveres til dig i synligt beskadiget tilstand, beder vi dig om hurtigst muligt at indsende en klage direkte til fragtselskabet og informere os. Manglende indgivelse af klage eller kontakt til os har ingen indflydelse på din retsmæssige garanti og reklamation, men det hjælper os med at fremsætte vores klage til fragtselskabet.

Manglende varer
Hvis en eller flere af varerne mangler fra din ordre når den bliver leveret, så kontakt vores kundeservice hurtigst muligt.
Henvendelser vedr. manglende varer skal indgives inden for 7 kalenderdage af modtagelse af pakken.

Returpolitik
Vi ønsker, at du skal være tilfreds hver gang du handler hos os. Men skulle du af en eller anden grund være utilfreds med de varer, du har købt, kan du returnere dem til byACRE inden for 30 dage efter modtagelse af produktet. Demo rollatorer og brugte reservedele kan ikke returneres.

I Danmark tilbyder vi at betale returfragten for rollatorer - mens kunden selv betaler returfragten for tilbehør/reservedele.

På Grønland og Færøerne betaler kunden selv alle returomkostninger.

Ved gratis retur skal du kontakte os på contact@byacre.com, hvorefter vi hjælper med at ordne returseddel.

Returforsendelser skal sendes til:

byACRE
c/o ECC Sprint Europe
De Koumen 100
6433 KE Hoensbroek
Nederlandene

Produktets tilstand

Det er kundens eget ansvar at passe på produkterne, før de returneres til os, og produkterne skal være i en tilstand, hvor de kan videresælges. Dette betyder, at der ikke må være ridser eller synlige brugsmærker, sædet skal ikke have pletter og hjulene skal være gjort rene for snavs og må ikke vise tegn på slitage.

I tilfælde af værdiforringelse vil det værdiforringede beløb være fratrukket i det refunderede beløb.

Vi accepterer ikke returneringer af ikke-standardiserede produkter, det vil sige produkter, der er modificeret efter kundens anmodning.

Indpakning
Produktet skal returneres i den originale emballage.

Refundering af købsbeløbet
Hvis du fortryder dit køb, vil du indenfor 14 dage efter returnering af produktet modtage en fuld refundering af købsbeløbet. Købsbeløbet (ekskl. eventuelle fragtomkostninger) vil blive refunderet gennem samme betalingsmåde, som den du betalte med, da du købte produktet, medmindre du oplyser os om andet.

Returproceduren
Hvis du ønsker at returnere produktet, skal du sende os en mail på contact@byacre.com med navn og ordrenummer, så hjælper vi dig med at arrangere returfragt.

Vi modtager ikke pakker uden omdeling eller pakker sendt per efterkrav.

Reklamationsret
Købelovens mangelsregler finder anvendelse på varekøb fra byACRE.

Når du lægger en ordre hos os har du 2 års reklamationsret på de produkter, du har købt. Dette betyder, at du enten kan få produkterne repareret, ombyttet, modtage en refundering eller et nedslag i prisen, alt afhængig af situationen. Det er et krav, at klagen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd.

Du skal reklamere inden for ’rimelig tid’ efter, du har opdaget manglen ved varen. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, manglen er opdaget, vil reklamationen være rettidig.

Er reklamationen berettiget, refunderer vi dine ’rimelige’ fragtomkostninger. Varen skal altid sendes tilbage i forsvarlig emballage, og husk at få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger.

Når du returnerer produktet, bedes du beskrive problemet så detaljeret som muligt.

Returner produkterne til følgende adresse:

Returadresse:
byACRE
c/o ECC Sprint Europe
De Koumen 100
6433 KE Hoensbroek
Nederlandene

Garanti
Vi tilbyder livstidsgaranti på rollatorrammerne på Carbon Ultralight, Carbon Overland og Scandinavian Butler. Dette er et symbol for dens suveræne kvalitet og styrke. Det eneste du skal gøre, er at registrere dig på vores hjemmeside.

Rammerne garanteres at være fri for fabriks- og håndværksfejl. Dette gælder hele livet for den originale køber.

For andre rollatordele gælder standard garanti. Enhver skade som opstår som følge af normal brug og slid, forkert brug, manglende vedligehold, skader forårsaget af eksterne kræfter, osv. er ikke dækket af denne garanti.
Privatlivspolitik
For at du kan indgå en aftale med os, har vi brug for følgende oplysninger:

Navn
Adresse
Telefonnummer
Mailadresse
Vi foretager registreringen af disse oplysninger med det formål at kunne levere varen til dig.

Personoplysningerne registreres hos byACRE ApS og opbevares i 5 år, hvorefter de slettes.

Den dataansvarlige på www.byacre.com er byACRE ApS.

Som registreret hos byACRE ApS har du altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen. Du har også ret til indsigt i hvilke oplysninger, der er registreret om dig. Disse rettigheder har du efter persondataloven og henvendelse i forbindelse hermed rettes til: contact@byacre.com.

Klageadgang
Hvis du vil klage over dit køb, skal du rette henvendelse til os via contact@byacre.com. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du indgive en klage til Center for Klageløsning, såfremt betingelserne herfor er opfyldt.

Handelsbetingelserne er senest opdateret den 7. marts 2024.